Faktaboks

Nadia Comăneci
Født
12. november 1961

Nadia Comăneci ved OL i 1976.

.

Nadia Comăneci, f. 12.11.1961, rumænsk gymnast, som fik sit internationale gennembrud i 1975 ved EM i Norge. Hun blev symbol på en udvikling af sporten præget af sublim teknik kombineret med gymnastisk æstetik.

Nadia Comăneci vandt i alt 25 medaljer ved EM, VM og OL. OL i 1976 blev den største sportslige succes for hende; hun vandt fem medaljer, og syv gange fik hun topkarakteren 10. Samme år kårede alverdens sportsjournalister hende til årets idrætskvinde.

Nadia Comăneci stoppede sin aktive karriere i 1984 og fik i 1985 eksamen fra en idrætshøjskole i Bukarest. Hun fungerede som træner, indtil hun i 1989 flygtede til Ungarn for siden at bosætte sig i USA.

Se også gymnastik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig