Nabu-naid, Nabonid, konge af Babylonien 555-539 f.Kr., den sidste konge i det nybabyloniske (kaldæiske) dynasti, besejret af perserkongen Kyros, som derved gjorde en ende på Babylonien som selvstændigt rige. Nabu-naids tronbestigelse afsluttede den periode med politisk ustabilitet, der fulgte Nebukadnesar 2.s død. Nabu-naids regeringstid var præget af religiøs kontrovers, tilsyneladende fordi han forsøgte at fremme kulten for måneguden Sin af Harran på bekostning af rigsguden Marduk.

Nabu-naid kom på tronen under uklare omstændigheder, sandsynligvis som resultat af et komplot mod Nebukadnesar 2.s efterkommer Labashi-Marduk. Han tilhørte formodentlig selv kredsen af indflydelsesrige familier omkring kongen og var måske gift med en af Nebukadnesars døtre. Nabu-naid tilbragte en stor del af sin regeringstid i oasebyen Tema i det nordlige Arabien 1000 km fra Babylon. Hans søn Belshassar regerede i hans sted, men i kongens fravær kunne den vigtige nytårsfest ikke finde sted, en kilde til forargelse i Babylonien. Årsagen til Nabu-naids lange fravær er meget omdiskuteret. Han skrev selv, at han tog fra sin by Babylon, fordi borgerne og præsteskabet i en række vigtige babyloniske byer gjorde oprør, da de ikke ville genopbygge Sin af Harrans helligdom, og i stedet skabte de ved deres oprør sult og nød. Det er blevet foreslået, at hans frivillige eksil kunne skyldes, at han søgte kontrol med handelsruterne mod Syrien og Egypten, eller at han ville udvide sit rige mod vest.

Efter hans tilbagekomst til Babylonien mødte hans politik tilsyneladende stigende modstand, selvom det endnu ikke er klarlagt, præcis hvad hans teologiske reformer gik ud på. Han genopbyggede Sins templer i Harran og i Ur, hvor han indsatte sin datter som ypperstepræstinde i overensstemmelse med årtusinders gamle ritualer, men han restaurerede også de øvrige vigtigste guders helligdomme.

En fragmentarisk aramæisk tekst fra Qumran, kendt som Nabu-naids bøn, skildrer, hvordan Nabu-naid i syv år søgte tilflugt i byen Tema pga. en alvorlig hudsygdom. Han bekendte sine synder og blev ad guddommelig vej sat i forbindelse med en jøde, som rådede ham til at afsværge de falske guder og i stedet ære "den højeste gud". Muligvis bygger Det Gamle Testamentes Daniels Bog, kap. 4 på legendestof om Nabu-naid snarere end om Nebukadnesar.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig