NORDEK, fork.f. sv. Organisationen för nordiskt ekonomiskt samarbete, et ikke-virkeliggjort projekt om et nordisk fællesmarked bestående af Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Forhandlingerne om NORDEK foregik 1968-70. Den centrale del af NORDEK skulle være en toldunion, og der udarbejdedes desuden en række principper for samarbejde inden for områderne økonomi, industri-, energi-, landbrugs- og fiskeripolitik samt finansiering og kapitalbevægelser. I 1970 godkendte Nordisk Råd et traktatforslag, men det blev aldrig ratificeret af deltagerlandene bl.a. pga. Finlands betænkeligheder, der skyldtes sovjetisk modvilje.

Et dansk forsøg på at skabe en skandinavisk toldunion uden Finland, SKANDEK, blev pga. svensk og finsk modstand heller ikke til noget.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig