NDR

NDR, Norddeutscher Rundfunk, tysk regionalt tv- og radioselskab, som dækker Hamburg, Schleswig-Holstein og Niedersachsen. NDR er et offentligt selskab, der fungerer under de nævnte delstaters regler og kontrol i samarbejde med Tysklands øvrige delstatslige tv- og radioselskaber i den fælles organisation ARD.

NDR blev oprettet i 1955 efter opsplitning af NWDR (Nordwestdeutscher Rundfunk), hvorunder Westdeutscher Rundfunk i Köln (Nordrhein-Westfalen) samtidig oprettedes. NWDR, som åbnede i 1945 under britisk ledelse, blev dannet for med BBC som forbillede at sende i den engelske besættelseszone efter 2. Verdenskrig. Tv-sending i Vesttyskland blev påbegyndt af NWDR i 1950.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig