N.C. Frederiksen, Niels Christian Frederiksen, 23.3.1840-4.11.1905, dansk nationaløkonom og politiker. Frederiksen blev i 1867 professor ved Københavns Universitet, hvor han var eksponent for den optimistiske og harmoniprægede udgave af den klassiske nationaløkonomi. Samtidig var han politisk aktiv og sad 1866-77 i Folketinget, hvor han var medstifter af det nationalliberale parti Mellempartiet. Frederiksen opbyggede desuden erhvervsvirksomheder i Danmark og Sverige, men gik fallit i 1877, hvorefter han emigrerede til USA. Her etablerede han en stor landsalgsforretning, men også den endte med en fallit i 1889. Kort før sin død vendte Frederiksen tilbage til Danmark.