Nürnbergprocessen

Nürnbergprocessen. 8 af de i alt 21 ledende nazister, der blev anklaget for krigsforbrydelser i retssalen i Nürnberg. 1. række fra venstre: Hermann Göring, Rudolf Hess, Joachim von Ribbentrop, Wilhelm Keitel. 2. række fra venstre: Karl Dönitz, Erich Raeder, Baldur von Schirach og Fritz Sauckel.

.

Nürnbergprocessen, retsforfølgning af de større tyske krigsforbrydere, der fandt sted efter 2. Verdenskrig ved en international straffedomstol i Nürnberg i Tyskland. Domstolen, hvis officielle betegnelse var Den Internationale Militærdomstol, blev oprettet 8.8.1945 ved en særlig overenskomst mellem Frankrig, Sovjetunionen, Storbritannien og USA.

Domstolen, der bestod af fire dommere, fik myndighed til at retsforfølge og straffe personer, der havde begået forbrydelser mod freden, dvs. angrebskrig eller krig i strid med internationale traktater, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. 18.10.1945 forelå anklageskriftet, og 20. november indledtes straffeprocessen, der blev ført på fire sprog: engelsk, fransk, russisk og tysk. Proceduren afsluttedes 31.8.1946.

Dommen, som blev afsagt over to dage, 30.9-1.10.1946, resulterede i dødsdomme ved hængning til de tiltalte Hermann Göring (som begik selvmord inden eksekveringen), Joachim von Ribbentrop, Wilhelm Keitel, Ernst Kaltenbrunner, Alfred Rosenberg, Hans Frank, Wilhelm Frick, Julius Streicher, Fritz Sauckel, Alfred Jodl, Arthur Seyss-Inquart og Martin Bormann (in absentia). De tiltalte Rudolf Hess, Walther Funk og Erich Raeder blev idømt fængsel for livstid, mens Baldur von Schirach og Albert Speer hver fik 20 års fængsel; Konstantin Freiherr von Neurath blev idømt 15 års fængsel, og Karl Dönitz 10 års fængsel. Frikendt blev Hjalmar Schacht, Franz von Papen og Hans Fritzsche (1900-1953).

En lignende straffeproces blev ført i Tokyo mod de større japanske krigsforbrydere.

Nürnberg- og Tokyoprocesserne levede til fulde op til de retssikkerhedsgarantier mht. forsvar, vidneførsel, bevisbedømmelse m.m., som må iagttages ved enhver straffeproces.

Dommenes betydning som advarsel og rettesnor for fremtiden har imidlertid ikke kunnet slå igennem i den kolde krigs periode, hvor stormagternes uenighed har været til hinder for etablering af internationale domstole til retsforfølgning af aggression, krigsforbrydelser, folkedrab og andre forbrydelser mod menneskeheden.

Først efter de socialistiske staters sammenbrud er der på ny banet vej for en sådan international strafforfølgning, fx straffedomstolen for det tidligere Jugoslavien (1993) og for Rwanda (1994).

Ved den såkaldte Rom-statut, vedtaget på en FN-konference i Rom 17.7.1998, blev Den Internationale Straffedomstol etableret.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig