Nürnberglovene

Nürnberglovene, to nazistiske antijødiske racelove, Rigsborgerloven og Lov til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære, vedtaget af Rigsdagen i Nürnberg 15.9.1935. Den første lov fastslog, at kun statsborgere af "tysk eller artsbeslægtet blod" kunne være rigsborgere og nyde fulde politiske rettigheder. Den anden lov skulle sikre "det tyske blods renhed" og forbød bl.a. ægteskab og "kønslig omgang" mellem jøder og statsborgere af "tysk eller artsbeslægtet blod". En ministeriel bekendtgørelse af 14.11.1935 definerede en jøde som en person med mindst tre jødiske bedsteforældre.

Se også Tyskland (historie) og nazisme.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig