NürnbergMesse

NürnbergMesse er et tysk udstillingscenter i Nürnberg, stiftet 1949 med afholdelse af en international legetøjsmesse. Denne messe har siden udviklet sig til verdens ubetinget førende og gjort NürnbergMesse synonymt med legetøj.

Det nuværende messecenter fra 1974 er vokset fra oprindeligt 60.000 m2 til de nuværende 170.000 m2 fordelt på 15 haller og en multiarena, hvilket placerer det som Tysklands syvendestørste.

Hertil kommer et kongrescenter med kapacitet til 12.800 deltagere. Messen, der årligt har mere end 1,4 mio. besøgende, ligger tæt på motorvejsnettet, har 14.000 p-pladser, og står i U-baneforbindelse via hovedbanegården med Nürnbergs internationale lufthavn.

NürnbergMesse Gruppen står for mere end 120 messer, udstillinger og kongresser, dels i Nürnberg, dels i udlandet, bl.a. Brasilien, Kina og Nordamerika.

NürnbergMesse – infrastruktur
Lufthavn Nürnberg Lufthavn 15 km
Motorvej A6, A9 og A73 3,5 km
P-pladser Betalingsparkering 14.000 pladser
Jernbane Hauptbahnhof – U-Bahn 6 km
U-Bahn Fra centrum Indgang Vest
Bus Fra centrum Indgang Syd, Øst og Vest

Eksterne links

NürnbergMesses hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig