Nørre Nebel

Nørre Nebel Kirke.

.

Nørre Nebel, stationsby i det sydvestlige Jylland, 23 km nordvest for Varde; 1376 indb. (2017). Nørre Nebel er endestation på Varde-Nørre Nebel Jernbane fra 1903 - nu Vestbanen. Den fungerer bl.a. som serviceby for de nærliggende sommerhusområder ved Henne Strand, Lønne Hede og Nymindegab. 3 km nordvest for byen ligger ferieområdet Dayz Seawest.

Nørre Nebel var 1967-2006 administrationscentrum for Blaabjerg Kommune og hører nu til Varde Kommune.

Nørre Nebel Kirke ligger centralt i byen og er fra ca. 1200, bygget i kamp og tufsten. Både skib og kor er tidligt forlængede. Tårn og våbenhus er sengotiske. Det trefløjede alterskab har velbevarede træskærerarbejder fra ca. 1475.

Se også kort, foto af kirken m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig