Nørre Nebel

Nørre Nebel Kirke.

.

Nørre Nebel er en stationsby i det sydvestlige Jylland. Byen ligger 23 km nordvest for Varde og havde i 2017 1376 indbyggere. Den fungerer bl.a. som serviceby for de nærliggende sommerhusområder ved Henne Strand, Lønne Hede og Nymindegab.

Nørre Nebel er endestation på Varde-Nørre Nebel Jernbane fra 1903 – nu Vestbanen. Byen var i 1967-2006 administrationscentrum for Blaabjerg Kommune og hører nu til Varde Kommune.

Nørre Nebel Kirke ligger centralt i byen og er fra ca. 1200, bygget i kamp og tufsten. Både skib og kor er tidligt forlængede. Tårn og våbenhus er sengotiske. Det trefløjede alterskab har velbevarede træskærerarbejder fra ca. 1475.

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig