Næstved Tidende, dansk Venstre-avis, grundlagt 1866. Avisen fik hurtigt fodfæste blandt områdets landbrugere og var omkring århundredskiftet Sjællands største provinsavis. Efter 2. Verdenskrig og indtil 1971 udkonkurrerede den ikke blot de andre aviser i byen, men også aviserne i resten af Sydsjælland. Siden er den blevet presset noget af de landsdækkende aviser.
1870 | 500 |
---|---|
1890 | 2000 |
1901 | 6100 |
1918 | 8900 |
1933 | 10.100 |
1953 | 17.500 |
1963 | 22.300 |
1973 | 27.400 |
1983 | 25.300 |
1993 | 19.200 |
1997 | 19.500 |
2003 | 15.500 |
2005 | 14.400 |
I 1986 købte avisens udgiverselskab Sjællands Tidende (Slagelse), der blev gjort til aflægger i 1990. I efteråret 1996 gik avisen i samarbejde med Berlingske Tidende om trykkeri og fællesabonnementsordning. I 2005 blev avisen lagt sammen med Sjællands Tidende til Sjællandske, der udkommer med i alt seks udgaver over hele Syd- og Vestsjælland.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.