Faktaboks

Nâder Nâderpur
Født
6. juni 1929, Teheran
Død
18. februar 2000, Los Angeles

Nâder Nâderpur var en førende iransk modernistisk digter samt litteratur-, kultur- og samfundskritiker, der begyndte sin litterære karriere i midten af 1900-tallet.

Nâderpur blev født i en kulturinteresseret familie og fik sin første uddannelse i Teheran. Senere studerede han litteratur og sprog i både Frankrig og Italien og oversatte også disse to landes poesi til persisk. Hans først digtsamling, Cheshmhâ va dasthâ (”Øjne og hænder”), udkom i 1954. Inden da var Nâderpurs digte dog udkommet i forskellige litterære tidsskrifter, som han havde arbejdet for. Samarbejdet med tidsskrifter fortsatte helt frem til slut 1970erne, hvor han også havde et radioprogram om litteratur.

Nâder Nâderpur var lige fra 1940erne tilknyttet forskellige politiske grupperinger i kortere og længere tid, lige fra nationalistiske til kommunistiske og af Moskva uafhængige marxistiske. Han var med til at grundlægge den iranske forfatterforening i 1968, men deltog ikke i foreningens protester mod shahen i slut 1970erne, skønt han også var kritisk over for shahens regime.

I 1980 drog Nâderpur i selvvalgt eksil i Paris i skuffelse over den iranske, islamiske revolutions udvikling og i frygt for, hvad fremtiden ville bringe. I 1986 rejste han til USA og bosatte sig i Los Angeles, hvor han fortsatte sin digtergerning. Herudover underviste han i persisk poesi og skrev om og kommenterede den kulturelle, sociale og politiske udvikling i sit hjemland. Syv år før sin død i Los Angeles blev Nâder Nâderpur i 1993 indstillet til Nobelprisen i litteratur.

Nâderpur fik udgivet i alt 11 digtsamlinger, fra 1954 til 1978 i Iran og fra 1982 til 2003 i Paris og Los Angeles. Den sidst udgivne er hans samlede værker udgivet posthumt. Nâder Nâderpur hørte til den gruppe af iranske digtere, der er blevet kaldt ”Neoromantikerne”. Disse digtere har ikke helt forladt den klassiske persiske poesis rim- og rytmemønstre, men opererer med en helt anden symbolbrug end de klassiske mestre Hâfez og Sa’di. De iranske neoromantikere skaber deres egne og helt nye metaforer og insisterer på at udtrykke deres egne følelser og stemninger, ligesom de også kan forlade fortidens faste rim- og rytmeskemaer helt, som det også ses hos den modernistiske persiske digtnings fader, Nimâ Yushij.

Ligesom Sohrâb Sepehri blev Nâderpur i sin samtid kritiseret for ikke at lade sine digte afspejle social og politisk kritik. Denne kritik prellede dog af på Nâderpur, som fastholdt sin digtnings udspring i egne følelser og stemninger. Disse følelser og stemninger er ofte sørgmodige og pessimistiske, og efter udrejsen fra Iran i 1980, i eksilet i Paris og Los Angeles, blev Nâderpurs digte ikke mere optimistiske. Det skal dog siges, at hans digte også indeholder en hyldest til livet, lyset og naturen.

Nâder Nâderpurs digte er oversat til de fleste af de vestlige hovedsprog. Et enkelt digt, ”Det falske forår”, findes oversat til dansk af poeten Erik Stinus i Iran – Grund Information 4, Moderne Digtning, Dansk Flygtningehjælp/Det iranske Kulturcenter, 1992, ss. 36-37.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig