Myanmars militær

Styrkerne består i 2022 af hæren på anslået 300.000-350.000 soldater; luftvåbnet på ca. 23.000; flåden 19.000 og politiet, som er under militær kommando, på 80.000 personer. Desuden er 30-40 lokale militser og grænseenheder (Border Guard Force) under hærens kommando.

Hæren er organiseret i 14 regionale kommandoer, som koordineres af seks centre (Bureau of Special Operations). Hæren er opdelt i ca. 522 bataljoner, flest lette infanterienheder, 15 artilleri- og kampvognsenheder, fem træningskorps og 23 bataljoner grænseenheder (BGF). Hæren har få kinesiske kampvogne og let artilleri.

Luftvåbnet har 60-70 russiske fly, MIG29, SU-30 og YAK-130, samt ti MI-helikoptere. Luftvåbnet har desuden købt 12 fly i Pakistan (JF-17), som viste sig at være i dårlig stand og ikke operative.

Flåden har ca. 45 skibe, bl.a. fem fregatter og to korvetter. (Danmark leverede patruljebåde indtil 1987 som ulandshjælp.)

Endelig har hæren en stor efterretningsorganisation, inklusive ansatte i administrationen, politiets Special Branch og civile informanter. Nogle af politiets enheder er kamptropper med tidligere soldater.

Hæren er mest uddannet til oprørsbekæmpelse og indre sikkerhed. Hæren har to akademier, som uddanner officerer. Det vigtigste er Defence Services Academy, som har flere bacheloruddannelser inklusive i IT. Officers Training School uddanner underofficerer.

Desuden har hæren ca. 25 våben- og materielfabrikker organiseret i Defence Industries. De producerer især lettere våben og ammunition.

De menige soldater udgør en fattig, brutaliseret underklasse, som lever isoleret fra og i frygt for civilsamfundet. De er frivillige med ringe uddannelse eller unge med kriminel baggrund, og de lever i overvågede lejre med deres familier, hvor de ofte har lidt jord. De er dårligt og uregelmæssigt lønnede, og ofte får de dårlig mad og sparsomme forsyninger. De tvinges ofte til at sætte opsparing i militærets firmaer, og officerer kræver ydelser til sig selv og deres hushold. Låner soldater penge, er det til 20% i månedlige renter. ’Gaver’ til officerer for at undgå fronttjeneste eller få orlov er udbredt. Manglende mad og forsyninger tvinger soldaterne til at ”leve af landet”, dvs. plyndre civile. Soldater og pårørende tvinges til at stemme på USDP og må ikke forlade lejrene. Deres børn kommer i militærets skoler og syge på militærets hospitaler. Hvis ordrer ikke adlydes, straffes de menige hårdt og ofte fysisk.

Foruden våbenindustri styrer hæren to konglomerater af firmaer i holdingselskaberne Myanmar Economic Holding Ltd og Myanmar Economic Corporation. De omfatter olieindustri, miner, hospitaler, banker turisme, bryggerier import og eksport. De to øverstkommanderende generaler Min Aung Hlaing og Soe Win er protektorer for selskaberne. Overskud ender hos officererne, og de øverste generaler, som er meget velhavende. En del af selskabernes overskud anvendes til at finansiere hæren uden for statsbudgettet.

Militæret har gennem årene skrevet landets historie og indskrevet sig selv som den eneste og vigtigste beskytter af landets uafhængighed siden kolonitiden. Militæret definerer sin rolle som vigtigste institution i national politik, mens politiske partier og politikere fremstilles som destabiliserende og nogle, som ikke håndhæver national enhed og som er i ledtog med udlandet.

Militæret har en korporativ opfattelse af sig selv og landet udtrykt i et slogan fra oprettelsen i 1942: "One blood, one voice, one command" (”Et blod, en stemme, en ordre”). Dvs. alle adlyder den øverstkommanderende og står sammen som én enhed.

Militæret har desuden defineret den nationale identitet som Myanmar/Burmansk og kategoriserer de andre etniske grupper som Myanmars nationale racer og oprindelige etniske grupper, taingyintha. Termen betyder de etniske grupper, som levede i Burma før koloniseringen, og den udelukker indvandrere fra Indien og Kina.

Det, generalerne anser for at være den vigtigste nationale sikkerhedsopgave, er kampe mod etniske oprørsorganisationer og at håndtere civil modstand mod militærstyret.

Gennem tiden har militæret sammenfattet ideologien i ”de tre vigtigste nationale sager”, som er nedfældet i 2008 Myanmars forfatnings grundlæggende principper:

• At unionen Myanmar ikke disintegrerer
• At den nationale solidaritet ikke disintegrerer
• At landets suverænitet bevares

Dertil føjes indførelse af disciplineret demokrati, dvs. kontrollerede valgt, som sikrer militærets absolutte nationale lederskab.

Før valget i 2010 etablerede militæret sit eget politiske parti af officerer kaldet Union Solidarity and Development Party (USDP), som regerede indtil 2015. Partiet er sikkert på at vinde et kommende valg, hvis undtagelsestilstanden efter kuppet i 2021 ophæves.

Militæret har siden 1962 placeret pensionerede officerer i administrative stillinger i stats- og lokaladministrationen samlet i General Administrative Department (GAD) i indenrigsministeriet. Der er tale om vigtige retræteposter, som både indgår i kontrol med civilbefolkningen via husholdslister over beboere, og står for udstedelse af officielle dokumenter og tilladelser. Posterne er også en kilde til bestikkelse og dermed ekstra indtjening.

Militærets samlede netværk, som også omfatter nationalistiske buddhistmunke, skønnes at udgør flere end 3 millioner og er overalt i samfundet. (Se Myanmar’s historie fra 2015).

Mange bataljoner har færre end 200 soldater – nogle endda under 100. Mindst 3-4000, inklusive nogle med rang af major og kaptajn, er deserteret siden kuppet. Desuden er 7-9000 politifolk deserteret. Mange soldater er dræbt og såret i kampe med modstandsstyrker fra Peoples Defence Forces (PDF). Antallet af dræbte er anslået til 10.000-15.000. Sårbare kolonner af militærets lastbiler med soldater og forsyning er blevet angrebet med vejsidebomber, droner og baghold af PDF. Som gengældelse har hæren med fly bombet mange landsbyer, skoler, kirker, og andre landsbyer er blevet nedbrændt. Et stort antal er blevet dræbt, og fordrevne tælles i hundredtusinder.

Rekrutteringen af frivillige er vanskelig. Juntalederen Min Aung Hlaing er tydelig bekymret for sammenholdet i hæren og for tabene. Deserteringer er dog vanskelige, fordi desertører skal kunne komme i sikkerhed med hele familien for at undgå hårde repressalier.

Veteraner mobiliseres i stigende omfang mod PDF i de såkaldte Pyu Saw Htee-enheder af bevæbnede civile, som overvåger og udfører drab på modstandere af regimet.

Myanmar er nu helt afhængig af Rusland og Kina for leverancer af våben. Kinas er desuden begyndt at hjælpe Myanmar økonomisk siden maj 2023.

• Myanmar
• Myanmars historie indtil 2015
• Myanmars historie fra 2015