Myanmars forfatning

I 1997 skiftede SLORC navn til Statens råd for Fred og Udvikling, SPDC, som i 2003 udarbejdede en syvpunkts Køreplan til Disciplinblomstrende Demokrati. Punkt fire var en folkeafstemning om en ny forfatning, der fandt sted 10. maj 2008 og blev vedtaget med 94 procent af stemmerne. Dermed fik Myanmar efter 20 år atter en forfatning. Officielt stemte 98 procent af befolkningen. Afstemningen var ifølge alle iagttagere stærkt manipuleret.

Forfatningen sikrer militæret 25 procent af pladserne i parlamentets to kamre: Nationaliteternes forsamling med etniske repræsentanter og forsamlingen med repræsentanter for de politiske partier. Hermed sikrede militæret sammen med deres eget parti (USDP), at de kan forhindre ændringer af forfatningen. Militæret og dets leder er sikret mod parlamentarisk kontrol.

En paragraf bestemmer, at kun myanmarere, der ikke er eller har været gift med en udlænding, kan vælges til præsident, hvilket udelukkede oppositionslederen Aung San Suu Kyi, der er enke efter en brite. Desuden har militæret sikret sig kontrol med forsvarsministeriet, indenrigsministeriet og ministeriet for grænseområder. Disse ministerier er afgørende for militærets kontrol med samfundet.

I forfatningen har militæret indsat en præambel (indledende forordning) som foruden 'disciplineret demokrati' sikrer militæret en national ledenderskabs rolle i styret af staten. meningen er, at militæret skal have den ultimative magt og kontrol. Militæret har aldrig haft tillid til parlamentarisme.

Desuden er der paragrafferne 40c og 417-19 om militær undtagelsestilstand. De kan udløses, hvis et nationalt forsvars- og sikkerhedsråd domineret af officerer vedtager det, eller hvis militæret mener, at der er fare for at unionen og den nationale enhed trues. De blev anvendt ved kuppet i 2021.

• Myanmar
• Myanmars historie efter 2015