Mwambutsa 4., 1912-26.4.1977, burundisk konge 1915-66. Mwambutsa, der tilhørte tutsifolket, samarbejdede med det belgiske kolonistyre, men hans indflydelse var begrænset. I 1966 blev han afsat af sin søn Ntare 3. Ndizeye (1947-72), der selv måtte forlade tronen samme år, da Burundi blev republik. Mwambutsa levede i Schweiz i sine sidste år.