Museion, forskningsinstitution, som Ptolemaios 1. og hans søn Ptolemaios 2. lod opbygge i den nye residensstad Alexandria i årene efter 300 f.Kr. Placeringen af Museion og det dertil knyttede Alexandrinske Bibliotek er endnu ikke fastslået. Formelt var institutionen et kultfællesskab med ptolemæerne som kultledere og forskerne som kaldede medlemmer på livstid. Inspirationen til Museion kom utvivlsomt fra Platons Akademi og Aristoteles' Lykeion i Athen, og nogle af de første medlemmer (heriblandt Demetrios fra Faleron) blev inviteret fra Athen.

Museion, som havde sin glansperiode i tiden inden den romerske erobring af Egypten i 31 f.Kr., var centrum for en universalvidenskabelig forskning. Matematik, geografi, fysik (Apollonios fra Perge, Archimedes, Euklid, Eratosthenes, Heron, Hipparchos) og medicin (Erasistratos og Herofilos) blev dyrket side om side med filologi og religionshistorie (Manetho). I kejsertiden arbejdede astronomen Klaudios Ptolemaios, medicineren Soranos og matematikeren Diofant i Museion. I senantikken blev Museion ligesom andre hedenske lærdomscentre udsat for pres fra kristne modstandere og lukkede formentlig omkring 300. De matematiske studier fortsatte dog i Alexandria langt ind i 400-t., se Pappos og Hypatia.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig