Museet for Fotokunst har til huse i Brandts Klædefabrik, en tidligere tekstilfabrik i Odense.

.

Museet for Fotokunst åbnede i 1987 som en del af Kulturcentret Brandts Klædefabrik i Odense. Som statsanerkendt kunstmuseum med speciale i fotografi havde museet særlige forpligtelser over for dansk samtidsfotografi. Men det rummede også store samlinger af international fotografi, i alt næsten 9000 enkeltværker (2010), overvejende fra museets primære samleperiode fra 2. Verdenskrig til 2010.

Museet for Fotokunst blev pr. 1. juli 2013 fusioneret med Fyns Kunstmuseum og Kunsthallen Brandts.

Fra oprettelsen i 1985 og til 2007 var museets leder Finn Thrane (f. 1939); han efterfulgtes 2007-2013 af Ingrid Fischer Jonge (f. 1954).

I 1988 begyndte museet udgivelsen af tidsskriftet Katalog. Med sammenlægningen af Museet for Fotokunst med to andre odenseanske kunstinstitutioner i 2013 bortfaldt støtten herfra. Herefter blev tidsskriftets udgivelse overtaget af Designkompagniet v. Jens Friis.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig