Murilo Mendes, 1901-1975, brasiliansk digter, fra 1957 bosat i Rom. Han debuterede som typisk modernist i 1930, men efter en genfunden katolicisme fulgte hans lyrik sin egen retning. Til det surrealistisk-drømmeagtige, nærmest hallucinatoriske, kom en på den kristne forkyndelse baseret søgen efter vished midt i kaos: "Jeg foretrækker det endelige helvede frem for den foreløbige tvivl" (Poesia Liberdade, 1947).