Muntz-metal, yellow metal, α-β-messing (se messing) med ca. 60% kobber og 40% zink; opkaldt efter den britiske forretningsmand George F. Muntz, der i 1832 udtog patent på legeringen. Den blev udstøbt i blokke, der varmvalsedes til plader til skibsforhudning, hvor den fortrængte den tidligere anvendte kobberforhudning. Muntz-metal var billigere og havde samme effekt ved at forhindre skrogets begroning med krebsdyr. Legeringen og dens blylegerede varianter finder stadig udbredt anvendelse, bl.a. som varmsmedede messinger til armaturer.