Mulde, biflod til Elben. Den 124 km lange flod opstår ved sammenløbet af Zwickauer Mulde (128 km) fra det vestlige og Freiberger Mulde (102 km) fra det østlige Erzgebirge.

På vej til udmundingen ved Rosslau nord for Dessau gennemstrømmer den lavlandet omkring Leipzig og har ved Bitterfeld fået ændret sit leje på grund af brunkulsbrydning.

Læs også om Elben.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig