Faktaboks

Mohammad 'Ali Jamâlzâde
Født
1892, Isfahan, Iran
Død
1997, Geneve, Schweiz

Mohammad 'Ali Jamâlzâde var en iransk forfatter. Han blev født i Isfahan som søn af en religiøs leder. Jamâlzâde fik sin uddannelse i udlandet og tilbragte sit liv uden for Iran. Jamâlzâde var den første iranske skønlitterære forfatter, der introducerede brugen af dagligdagens sprog til moderne persisk prosa, og han var en stor inspiration for mange forfattere i 1900-tallets Iran.

Ud over at bidrage flittigt til en række tidsskrifter i Iran skrev han flere romaner og fortællinger, men hans betydning for iransk prosalitteratur stammer fra hans første samling af fortællinger, Der var engang (Yeki bud-o yeki nabud, Berlin 1921/22).

Samlingen, som byder på de tre første eksempler på genren noveller forfattet på persisk, indeholder social kritik og realistiske samt psykologiske portrætter af menigmand.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig