Mount Wilson-observatoriet

Mount Wilson-observatoriet, astronomisk observatorium i 1,7 km højde, beliggende på Mount Wilson nær Pasadena nord for Los Angeles i Californien. Observatoriet begyndte først i 1900-t. med solobservationer og fik i 1908 en 1,5 m reflektor, der dengang var verdens største. Den benyttes nu til langtidsovervågning af stjerneaktivitet. I 1917 udbyggedes med en Hooker-reflektor (2,5 m), der benyttes til projekter med adaptiv optik, dvs. systemer, der kan korrigere for atmosfærens forstyrrelser, mens en observation er i gang. Herved opnås opløsningsevner, der begrænses af selve optikken snarere end af atmosfæren.

Pga. nærheden til Los Angeles og dennes lysforurening er en del forskning nu opgivet ved observatoriet; dog er et moderne interferometer i 1990'erne opsat af MIT.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig