Motya, fønikisk koloni på en lille ø nord for Marsala ved Siciliens vestkyst. Motya var beboet 700-300-t. f.Kr.; den blev ødelagt i 397 af Dionysios 1. fra Syrakus. Bosættelsen var omgivet af en bymur, inden for hvilken der er fundet tofet (offerplads) og gravplads, produktionsområder til jernforarbejdning og purpurudvinding, to havneanlæg og en helligdom. På øen, som er fredet til udgravning, findes et lille museum.

Se også Fønikien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig