Moskva - arkitektur og museer

Artikelstart

Moskva - arkitektur og museer, Moskva har i store træk bibeholdt sin middelalderlige, radialt ordnede plan med Kreml som centrum, hvor man bl.a. ser det store Kremlpalads (1838-49), tegnet af K.A. Thon (1794-1881), og Uspenskij-katedralen, kejsernes kroningskirke (1475-79), af A. Fieravanti (1415-86). Ved Kremls østside ligger Den Røde Plads med den byzantinsk inspirerede Vasilij-katedral (1555-60) med de ni løgkupler (1600-t.).

Over for varehuset GUM (1889-93) af A. Pomerantsev (1848-98) ligger Lenins mausoleum (1930) af A.V. Sjtjusev (1873-1949), hvis konstruktivistiske udformning vidner om den arkitektoniske nytænkning i Moskva efter 1917-revolutionen. Ved udfaldsvejene ses flere befæstede klosteranlæg, bl.a. Andronikov-klosteret (1360) med Frelserkatedralen (1420-27), byens ældste bygning.

Den moskovitiske kirkearkitektur er ofte kendetegnet ved telt- eller pyramideformede tage og gerne opført i røde mursten med hvid limstensornamentik som fx Pokrovkirken i Fili (1690-93). Under Katarina 2. den Store blev denne tradition genoptaget og tillige overført til andre bygningstyper, fx Tsaritsyno-slottet (1775-87).

Samtidig viste V.I. Basjenov (1737-99) med Pasjkovpalæet (1786) og M.F. Kazakov (1738-1812) med Senatsbygningen (1787) nyklassicismen som den fremtidige stilart. I revolutionens kølvand gjorde den klassicistiske tradition sig stærkt gældende, en strømning, der synes at have eksisteret parallelt med den konstruktivistiske avantgarde; med lån fra den tidlige russiske arkitektur udvikledes fra midten af 1930'erne et stærkt historicistisk formsprog, og antikke elementer inkorporeredes bl.a. i metrostationerne.

Efter Stalinperioden indførtes pr. dekret den "moderne arkitektur" med udstrakt brug af præfabrikerede byggedele. Gigantiske boligblokke er siden skudt op i forstæderne, mens bygninger i den gamle bymidte blev ryddet for bl.a. at give plads til Kalinin Prospektet (1964-69).

Vestlig indflydelse ses i omfattende lufthavns-, hotel- og stadionbyggeri, til dels opført i forbindelse med De Olympiske Lege 1980.

Med glasnost fra midt i 1980'erne er talrige palæer og kirker blevet istandsat, byens største kirke, Vor Frelser Katedral (1837-83 af K.A. Thon), er tillige blevet genopført i 1997, og de førende kunstmuseer, Tretjakov-galleriet og Pusjkin-museet, er blevet udvidet. Moskva rummer også flere fremragende forfattermuseer.

Læs videre om Moskva.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig