Moskva

Moskva. Mindesmærke for Kuzma Minin og Dmitrij Pozjarskij, der stod hhv. bag og i spidsen for en folkemilits, der befriede Moskva for interventer i 1612. Mindesmærket blev rejst på Den Røde Plads i 1818 og er udført af Ivan Martos.

.

Moskva. Moscow International Business Centre har været under opbygning siden 1990'erne.

.

Moskva. Udsigt over Den Røde Plads med Vasilij-katedralen med de farvestrålende løgkuper i forgrunden.

.

Moskva, hovedstaden i Den Russiske Føderation og Østeuropas største by; 11,5 mio. indb. (2010), beliggende ved Moskvafloden og dens bifloder Jauza og den nu underjordiske Neglinnaja. Inden Peter 1. den Store i 1712 gjorde Sankt Petersborg til Ruslands hovedstad, havde Moskva været det i 200 år.

Fra begyndelsen af 1500-t. stammer billedet af Moskva som et af den kristne verdens politiske og religiøse centre, Det Tredje Rom. Moskva var 1918-91 hovedstad i Sovjetunionen og i RSFSR (Den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik) og herefter i Den Russiske Føderation.

Nu er Moskva hovedstad for Rusland og for Moskvaregionen og har status som et af landets 89 såkaldte føderale subjekter; den er inddelt i ti distrikter, administrativnyj okrug, i alt 994 km2. Byens ledelse udgøres af en direkte folkevalgt overborgmester og Moskvas byduma med 35 medlemmer.

Bygrænsen falder stort set sammen med den 109 km lange motorringvej, der har en radius på 17-19 km; seks satellitbyer uden for ringvejen blev i 1980'erne indlemmet i Moskva. 90% af moskovitterne er etniske russere; alligevel har byen et multietnisk præg med bl.a. ukrainske, muslimske og jødiske mindretal foruden mange tilrejsende handlende, som til enhver tid udgør et markant indslag i gadebilledet.

Historie

Moskva omtales første gang i 1147, men arkæologiske fund viser, at der på det nuværende Kremls område allerede tidligere fandtes en bosættelse omkring en befæstet holm ved floden Neglinnajas udmunding i Moskvafloden; denne fæstning blev udvidet i 1156. Læs videre om Moskvas historie.

Bybillede og infrastruktur

Karakteristiske træk i bycentret er de brede, stærkt trafikerede gader, Stalintidens syv 26-36 etagers højhuse i kransekagestil og de store broer over Moskvafloden. Læs videre om Moskvas bybillede og infrastruktur.

Industri

Moskva. Komsomolskaja metrostation. Moskvas undergrundsbane er med rette verdensberømt. Hver station er udsmykket i sin egen stil, som spænder fra konservativ klassicisme til rumalderens sputniksymbolik. Selv under Ruslands økonomiske krise er metroen fortsat kendetegnet af præcision, effektivitet og pertentlig renlighed. Fotografi fra 1991.

.

Byen har en stor og alsidig industri med overvægt af levnedsmiddel- og jern- og metalindustri. Størst er bilfabrikkerne ZIL og AZLK/Moskvitj og maskinfabrikken Krasnyj proletarij. Hertil kommer elektroteknik (Dynamo), finmekanik (Manometer), stålværket Serp i Molot (Hammer og Segl), tekstil- og parfumefabrikker og et par skotøjsvirksomheder. De er alle af gigantisk størrelse med egne medarbejderboliger, børnehaver, klubhuse, sportspladser og feriekolonier til de tusinder af ansatte.

Arkitektur og museer

Moskva har i store træk bibeholdt sin middelalderlige, radialt ordnede plan med Kreml som centrum. Læs videre om Moskvas arkitektur og museer.

Medier

Byen er Ruslands mediecenter med et væld af trykte og elektroniske medier. Læs videre om Moskvas medier.

Kulturliv

Byen har et rigt kulturliv, og dens historie afspejler sig i udbuddet af attraktioner. Fra kejsertiden findes i spidsen for byens ca. 40 stationære teatre Bolsjoj Teatret med opera og ballet. Læs videre om Moskvas kulturliv.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig