Faktaboks

Morten Suurballe
Født
1955

Morten Suurballe er en dansk skuespiller, der har været tilknyttet Jomfru Ane Teatret 1981-1985, Aalborg Teater 1985-1986 og Det Kongelige Teater siden 1992.

Morten Suurballe har også spillet på flere københavnske scener, bl.a. på Betty Nansen Teatret som Lucky i Becketts Mens vi venter på Godot (1990). Han er en skuespiller med stor scenisk intensitet, der ikke mindst har været brugt i roller med en uhyggelig eksplosiv, men kuldslået farlighed, fx som lejemorderen i I hired a Contract Killer (Mammutteatret 2001).

Det reserverede i hans spil har også givet sig udtryk i værdighed og gennembrud til sympati og varme i figurerne, fx i Schillers Røverne (2004) og Shakespeares Et vintereventyr, og til det komiske som greven i Beaumarchais' Figaros bryllup (begge 2005).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig