Faktaboks

Morten Simonsen
Født
1921
Død
2002

Morten Simonsen, 1921-2002, dansk læge og immunolog. Morten Simonsen beskrev i forbindelse med sit disputatsarbejde om nyretransplantation til hunde det såkaldte graft versus host-fænomen (Simonsen-fænomenet), hvorunder immunceller i den transplanterede nyre reagerer mod værtsdyret, hvilket kan medføre dets død.

Han var 1961-67 forskningsdirektør ved det britiske McIndoe Medical Research Unit. I 1967-91 beklædte han Danmarks første professorat i eksperimentel immunologi, knyttet til Københavns Universitet. Han udførte desuden omfattende undersøgelser af MHC-komplekset (se immunologi) hos fugle og fisk.

Morten Simonsen modtog i 1986 Anders Jahre-prisen og i 1990 Novo Nordisk Prisen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig