Morten, drengenavn, dansk form af Martin. Navnet, der var almindeligt som bondenavn i middelalderen, er atter udbredt efter 1940 og blev modenavn i slutningen af 1900-tallet. I 2024 bar 33.601 danskere Morten som første fornavn.