Faktaboks

Areal
366,4 km²
Højeste punkt
88 m.o.h. (Salgjerhøj)
Kystlinje
195 km
Region
Nordjylland
Stift
Aalborg
Provsti
Morsø
Antal sogne
33
Befolkningsudvikling
27.206 personer (1950), 24.647 personer (1980), 20.665 personer (2017)
Befolkningstæthed i kommunen
56 personer/km² (2017)
Befolkningstæthed i Danmark
134 personer/km² (2017)
Gennemsnitsalder i kommunen
45,1 år (2017)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,4 år (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
234.253 kr. (2016)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
271.263 kr. (2016)
Hjemmeside

mors.dk

Kort over Morsø Kommune.
.

Morsø Kommunes logo.

.
Muslingefisker på havnen i Nykøbing M. Bøjerne på dækket bruges i opdrættet af linemuslinger, hvor de holder hovedlinerne oppe. Fra hovedlinerne hænger de bændler, som muslingelarverne sætter sig på. Metoden er den mest skånsomme inden for muslingefiskeri.
.

Et dramatisk, bakket terræn med Danmarks største molerklint, Hanklit, rejser sig på den nordlige del af øen Mors i Limfjorden. Bakkelandskabet afløses af et lavlandsområde omkring Erslev Kær med Lyngbro Bæk midt på øen og går over i et blødere morænelandskab, en smeltevandsslette, mod syd, som bevæger sig nedad fra Sindbjerg til sydspidsen af øen. Dette istidslandskab med frugtbar morænejord, lange kyststrækninger og en placering midt i Limfjorden udgør Morsø Kommune. Med et areal på 36.640 ha er Morsø Kommune en af Danmarks mindre kommuner.

Arkæologiske fund vidner om, at området har tiltrukket mennesker i mange tusind år. Nogle af de tidligste fund er fra Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.), hvor befolkningen levede af fiskeri eller jagt på bl.a. kronhjort, vildsvin og sæl. Et af Mors’ største aktiver er imidlertid den frugtbare jord, der, siden bondekulturens opståen i yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f.Kr.), har trukket agerdyrkere til øen. Allerede i førromersk og romersk jernalder (ca. 500 f.Kr.-375 e.Kr.) var Mors et tæt befolket landbrugsområde, og rydningen af skov til markarealer fortsatte, så der i 1700-tallet stort set ikke var nogen skov tilbage. Det førte i 1800-tallet til etablering af plantager på øen. I dag er 76 % af øen udlagt til landbrug, og det gør Morsø Kommune til den mest intensivt opdyrkede kommune i Nordjylland.

Mors rummer hele 32 kirker fra middelalderen, hvoraf langt de fleste er opført af romanske granitkvadre. Johaniterklosteret Dueholm Kloster, der bl.a. fungerede som hospital, blev anlagt i udkanten af Nykøbing M omkring 1370. Øen har desuden haft et stort antal herresæder, op til 20, og selvejerkulturen var længere om at slå igennem her end nord for fjorden. Helt frem til 1840 var ⅓ af jorden på Mors stadig i fæste.

Fiskeriet i Limfjorden har haft stor betydning, men fjorden har også spillet en anden vigtig rolle for morsingboerne: I sen jernalder og i hele vikingetiden var Limfjorden åben både mod øst og mod vest, så Mors lå på en vigtig handels- og søfartsrute fra de indre danske farvande til Vesterhavet og England. Limfjorden er formentlig blevet gennemsejlet af skibe med varer fra nær og fjern, og der er blevet fundet mønter fremstillet i vikingetiden fra England og Den Nære Orient. Disse fund tyder på, at øens indbyggere har haft kontakt til fremmede kulturer, og at vikingetiden på Mors var en tid med økonomisk overskud.

Øens mange gode muligheder for landbrug, fiskeri og handel fik befolkningstallet til at stige markant i middelalderen, hvor øen blev kendt for dyrehold og eksport af kvæg og heste til landene syd for Danmark. I 1100-tallet blev Mors’ betydeligste voldsted, Skarreborg, med strategisk udsyn over Limfjorden, formentlig opført. Nykøbing M, der opstod i 1200-tallet, voksede og fik status som købstad.

Nykøbing M forblev den eneste væsentlige bydannelse på Mors. I 1700-tallet blev der etableret en havn, og op gennem 1800- og 1900-tallet tiltrak byen en større og større andel af kommunens befolkning pga. industriarbejdspladserne, herunder Morsø Jernstøberi, øens historisk set største virksomhed. Allerede i 1939 blev Mors landfast med Thy mod nord via Vilsundbroen og i 1978 med Salling via Sallingsundbroen syd for Nykøbing M.

I dag er Nykøbing M det administrative centrum og hjem for 9.135 af kommunens 20.665 indbyggere. Den næst- og tredjestørste by, Øster Jølby og Sundby, har til sammenligning hhv. 636 og 478 indbyggere.

Morsø Kommune opstod i 1970 som et resultat af sammenlægningen af Mors’ og omkringliggende småøers 15 kommuner til én. Kommunen omfatter 33 sogne, og siden midten af 1800-tallet har grundtvigianismen stået stærkt. I 1837 blev Christen Kold lærer i Øster Jølby, og i 1861 dannede en række grundtvigianske præster en stor kreds, hvilket bl.a. førte til opførelsen af Ansgarskirken ti år senere.

Ved Strukturreformen i 2007 forblev Morsø en selvstændig kommune og kom ved nedlæggelsen af amterne til at høre under Region Nordjylland. Siden 1970 har kommunen oplevet et svagt men støt fald i befolkningstallet. Ifølge befolkningsprognosen vil antallet af indbyggere i 2045 være 29 % lavere end i 1970. Samtidig er ældrekvoten den næsthøjeste blandt kommunerne i Region Nordjylland.

Landbrug og industri har en større andel af beskæftigelsen end på landsplan. Fødevareklyngen er central og rummer bl.a. Danmarks største produktion af blåmuslinger. I industrien danner det unikke moler grundlag for øens største internationale virksomhed, Skamol A/S. Morsø Kommune rummer samtidig en række større virksomheder inden for træ-, møbel-og maskinindustrien.

Gennemsnitsindkomsten pr. indbygger var i 2015 blandt de laveste for landets kommuner, men arbejdsløsheden er lavere end på landsplan. Blandt kommunens fremtidsplaner er flere aktiviteter i landsbyerne, flere events som Kulturmødet Mors og skaldyrsfestivalen og andre initiativer for at gøre øen mere attraktiv for såvel turister som tilflyttere.

Kommunen rummer fire fredede områder, der svarer til ca. 3 % af kommunearealet, bl.a. det 883 ha store bakkede skovområde Legindbjerge og Højris syd for Nykøbing M med den genskabte Legind Sø, som er et af mange vandområder, der i løbet af 1800- og 1900-tallet blev tørlagt for at inddrage jord til landbrug.

Mors har tiltrukket en lang række kunstnere gennem tiden. Billedhugger Erik Heide er født på øen, mens fotograf Kirsten Klein og forfatterne Jens Smærup Sørensen og Knud Sørensen er tilflyttere. Alligevel er Limfjordsøen nok mest kendt for en af sine fraflyttere, forfatteren Aksel Sandemose, hvis Jantelov er blevet læst som et billede på Nykøbing M’s smålighed og provinsialisme. Siden 2013 har kommunen stået bag Kulturmødet Mors, der hvert år samler tusindvis af gæster til kulturoplevelser og -debat.

Morsø Kommunes natur og historie kan opleves på Museum Mors, der formidler øsamfundets historie fra middelalderen til i dag. På Fossil- og Molermuseet på Dueholm Kloster findes en stor samling af fossiler på internationalt niveau, der primært er fundet i den moler, som findes i så rigt mål på Mors og har præget kommunen gennem tiderne.

Betydning af kommunenavnet Morsø

Morsøs kommunevåben. Våbenets blasonering: I rødt en på en afskåret guld gren siddende sølv due.

.

Morsø er en variant af ønavnet Mors, hvis ældst kendte belæg er fra *1075, hvor formen Morse optræder. I senere kilder findes former som Morsø (*1231), Morsæ (1250) og Mors (1329) samt på islandsk Mársey (*1100-tallet). Navnet er en tidlig s-afledning til roden *mor-, som betyder »knuse«, og det sigter sandsynligvis til grus. Den oprindelige form er Mors med betydningen »den grusede (ø)«. Senere har Morsø i mange belæg fået tilføjet den artsangivende endelse -ø, som fortsat benyttes i sammensætninger som Morsø Sønder og Nørre Herred samt i Morsø Kommune, som har eksisteret siden 1970.

Morsø Kommunes våben

Våbenet er en omarbejdet version af våbenet for Nykøbing Mors Købstad, hvis motiv går tilbage til et segl fra 1556. I dette segl er duen sinistervendt. Senere blev våbenet anvendt med farverne blåt skjold, grøn gren og sølv due med rød bevæbning. I 1977 blev våbenet ændret til det nuværende til brug for Morsø Kommune. Duen skal muligvis henvise til Dueholm Kloster tæt på Nykøbing M. Det blev d. 16. september 1977 registreret i Kommunevåbenregisteret for Morsø Kommune, der stadig anvender våbenet.

Natur og landskab

Set fra sydvest afslører Mors sin høje opdyrkningsgrad, ligesom moleret titter frem i klinten Hanklit ud mod Thisted Bredning, der ses i forgrunden. Til venstre i fotografiet kan Sejerslev-halvøen skimtes.

.

På trods af sin forholdsvis beskedne størrelse er Morsø Kommunes landskab ret varieret.

Mod nord ligger et bakkelandskab, som blev skabt af gletsjernes bevægelser under sidste istid, mens smeltevandet fra gletsjerne dannede smeltevandssletten på den sydlige del af Mors.

Midten af Mors er til gengæld præget af en saltstruktur i undergrunden, som har presset prækvartære lag fra Kridttiden og Danien op.

Det meste af kommunen er dækket af næringsrigt moræneler, og siden bondestenalderen har den frugtbare jord været udnyttet til landbrug. Den gode landbrugsjord betød dog, at øens skove gradvis blev ryddet og erstattet af agerland, så Mors i 1700-tallet stort set var ryddet for skov. For at skaffe billigt tømmer og brændsel begyndte man i 1800-tallet at etablere plantager på øen, og i dag dækker skovene ca. 4 % af kommunens areal.

Langt hovedparten af kommunen er stadig åbent land, hvoraf det meste er udlagt til landbrug. Det gør Morsø Kommune til en af de mest landbrugsintensive egne i Danmark. Kommunens naturområder ligger derfor fortrinsvis på steder, som har været vanskelige at opdyrke, og knytter sig især til kysten. Blandt de vigtigste naturtyper er strandengene, der er af stor betydning som både ynglested og rasteplads for en række ande- og vadefugle.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Morsø Kommune

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Morsø Kommune

.

Øen Mors med sin lange kystlinje og frugtbare jord tiltrak fra ældre stenalder folk, der ville bosætte sig her; fx kendes Ertebøllekulturens (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.) kystnære bopladser. Landbrug indførtes fra ca. 3950 f.Kr., og der blev fældet skov og dyrket jord. Mors udviklede sig fra jernalderen til et tæt befolket landbrugsland, men også handel og søfart fik betydning.

I tidlig middelalder skete der en befolkningsekspansion, og mange små sogne blev oprettet. Jorden blev intensivt dyrket, ligesom der fandtes et stort kvæghold. Nykøbing M opstod i midten af 1200-tallet og blev senere købstad, og fra den driftige bys naturhavn kunne der udskibes landbrugsprodukter. I ca. 1370 blev johanniterklosteret Dueholm anlagt i byen.

Øens fremgang blev imidlertid standset i 1349 af pest, der førte til et kraftigt fald i befolkningen og økonomisk krise. Fra begyndelsen af perioden 1536-1850 var Mors kommet sig helt over pesten. Størstedelen af øen var opdyrket, og der kan konstateres en betydelig befolkningsvækst. Ganske vist oplevede Nykøbing M i 1600-tallet en nedgangsperiode, bl.a. som følge af, at silden forsvandt, men fra midten af 1700-tallet kom der atter vækst, og i 1788 blev der anlagt en havn, som blev udvidet fra 1843.

Selv om landbrug også efter 1850 var det vigtigste erhverv, kom industrialiseringen til øen, hvor den især var lokaliseret i Nykøbing M. I 1853 blev Morsø Jernstøberi grundlagt. Det voksede hurtigt til at blive en større virksomhed med flere hundrede ansatte. Et jernbanenet blev aldrig anlagt på øen, men fra 1873 blev der indsat en dampfærge til Glyngøre. I løbet af 1900-tallet arbejdede langt de fleste stadig inden for landbruget, men mange var også ansat inden for bygge og anlæg, bl.a. ved øens molerbrud.

Fra omkring 1970 begyndte befolkningstallet at falde, og der skete en koncentration i Nykøbing M, hvor nu over halvdelen af øens befolkning boede. Landbruget mistede noget af sin tidligere afgørende betydning.

Læs videre om

Byer

Befolkning og areal i Morsø Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2017).

.

Mors består af et frugtbart morænelandskab fra sidste istid, der mod nordvest afsluttes med en randmoræne. Øen blev i 1939 landfast med Thy via Vilsundbroen og i 1978 med Salling via Sallingsundbroen. Mod nord og sydvest er der færge til hhv. Hanherred og Sydthy. De trafikale forbindelser til de omgivende landområder har været med til at påvirke byvæksten. I planerne for den fremtidige byudvikling fokuseres der bl.a. på effektiv kollektiv trafik langs det vejsystem, der udgår fra Nykøbing M.

De fire største byer, Nykøbing M, Øster Jølby, Sundby og Vils, rummer lidt mere end halvdelen af øens indbyggertal, og alene i Nykøbing M bor 44 % af kommunens befolkning. Øens folketal er vigende, og gennemsnitsalderen stigende. I planlægningen af den fremtidige byudvikling har kommunen valgt at vurdere byernes muligheder for udvikling ud fra en række eksisterende potentialer: bosætning, detailhandel, erhverv og turisme. Det er kun Nykøbing M, der vurderes at rumme alle fire potentialer, mens Øster Jølby har de tre førstnævnte, men ikke turismen. Vils og Hvidbjerg har især muligheder for udvikling inden for bosætning og erhverv, mens bosætning og turisme forbindes med Sejerslev, Flade, Sundby og Bjergby, der alle ligger i det naturskønne område på den nordlige del af øen, og desuden Karby, Ørding og Øster Assels, der ligger spredt på det sydlige Mors. Erslev nævnes for sit erhvervspotentiale med beliggenheden på hovedvejen midt mellem Nykøbing M og Thisted.

Læs videre om

Kultur

Kulturmødet Mors er en pendant til Folkemødet på Bornholm. Siden 2013 har begivenheden hvert år tiltrukket tusindvis af besøgende, der i uge 34 kommer for at diskutere og opleve kunst og kultur over 48 timer.

.

Morsø Kommune er af relativt beskeden størrelse, men ikke så lille, at selve øen regnes med til de danske »småøer«. Det betyder, at kulturforskellene inden for området på en gang er til at erkende og samtidig til at overse. På øen dannede vådområder tidligere kraftige grænser tværs over øen ved kærarealerne omkring Lyngbro Bæk. De svært passable vådområder har sammen med andre forskelle i landskab og ressourcer – især mellem den nordlige og sydlige del af øen – skabt forskelle i ejendomsstruktur, erhvervsforhold og migration samt i sprog, skik, brug og væremåde. Landskabet og ø-livet har også været inspirationskilde for både kunst og litteratur. Siden 2013 har Nykøbing M dannet rammen om Kulturmødet Mors, hvor kunst og kultur diskuteres og opleves inden for områder som billedkunst, film, litteratur, musik og scenekunst.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Sallingsundbroen fra 1978 forbinder Mors og Salling. Rute 26 over broen og videre til Skive er afgørende for virksomheder og pendlere. Broen har en længde på 1.717 m og var i 2009 motivet på de nye halvtredskronesedler.

.

Det faldende befolkningstal er en central udfordring for Morsø Kommune. Det årlige fald er ikke stort, men tendensen er klar, og faldet vil ifølge befolkningsprognoserne fortsætte.

Kommunen har omkring Nykøbing M en række virksomheder med en stærk lokal forankring. Flere har en stor eksportandel, mens andre betjener store dele af Danmark med produkter og services.

Indkomstniveauet er klart under niveauet for hele landet, men arbejdsløsheden er relativt lav.

Da beslutningen om Strukturreformen i 2005 overalt i landet satte de kommunale grænser til diskussion, besluttede Morsø Kommune at fortsætte alene, da ingen akutte problemer forhindrede denne løsning. Fremtidsplanerne fokuserer på at gøre øen mere attraktiv for turister og tilflyttere.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner

Eksterne links