Et dramatisk, bakket terræn med Danmarks største molerklint, Hanklit, rejser sig på den nordlige del af øen Mors i Limfjorden. Bakkelandskabet afløses af et lavlandsområde omkring Erslev Kær med Lyngbro Bæk midt på øen og går over i et blødere morænelandskab, en smeltevandsslette, mod syd, som bevæger sig nedad fra Sindbjerg til sydspidsen af øen. Dette istidslandskab med frugtbar morænejord, lange kyststrækninger og en placering midt i Limfjorden udgør Morsø Kommune. Med et areal på 36.640 ha er Morsø Kommune en af Danmarks mindre kommuner.
Arkæologiske fund vidner om, at området har tiltrukket mennesker i mange tusind år. Nogle af de tidligste fund er fra Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.), hvor befolkningen levede af fiskeri eller jagt på bl.a. kronhjort, vildsvin og sæl. Et af Mors’ største aktiver er imidlertid den frugtbare jord, der, siden bondekulturens opståen i yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f.Kr.), har trukket agerdyrkere til øen. Allerede i førromersk og romersk jernalder (ca. 500 f.Kr.-375 e.Kr.) var Mors et tæt befolket landbrugsområde, og rydningen af skov til markarealer fortsatte, så der i 1700-tallet stort set ikke var nogen skov tilbage. Det førte i 1800-tallet til etablering af plantager på øen. I dag er 76 % af øen udlagt til landbrug, og det gør Morsø Kommune til den mest intensivt opdyrkede kommune i Nordjylland.
Mors rummer hele 32 kirker fra middelalderen, hvoraf langt de fleste er opført af romanske granitkvadre. Johaniterklosteret Dueholm Kloster, der bl.a. fungerede som hospital, blev anlagt i udkanten af Nykøbing M omkring 1370. Øen har desuden haft et stort antal herresæder, op til 20, og selvejerkulturen var længere om at slå igennem her end nord for fjorden. Helt frem til 1840 var ⅓ af jorden på Mors stadig i fæste.
Fiskeriet i Limfjorden har haft stor betydning, men fjorden har også spillet en anden vigtig rolle for morsingboerne: I sen jernalder og i hele vikingetiden var Limfjorden åben både mod øst og mod vest, så Mors lå på en vigtig handels- og søfartsrute fra de indre danske farvande til Vesterhavet og England. Limfjorden er formentlig blevet gennemsejlet af skibe med varer fra nær og fjern, og der er blevet fundet mønter fremstillet i vikingetiden fra England og Den Nære Orient. Disse fund tyder på, at øens indbyggere har haft kontakt til fremmede kulturer, og at vikingetiden på Mors var en tid med økonomisk overskud.
Øens mange gode muligheder for landbrug, fiskeri og handel fik befolkningstallet til at stige markant i middelalderen, hvor øen blev kendt for dyrehold og eksport af kvæg og heste til landene syd for Danmark. I 1100-tallet blev Mors’ betydeligste voldsted, Skarreborg, med strategisk udsyn over Limfjorden, formentlig opført. Nykøbing M, der opstod i 1200-tallet, voksede og fik status som købstad.
Nykøbing M forblev den eneste væsentlige bydannelse på Mors. I 1700-tallet blev der etableret en havn, og op gennem 1800- og 1900-tallet tiltrak byen en større og større andel af kommunens befolkning pga. industriarbejdspladserne, herunder Morsø Jernstøberi, øens historisk set største virksomhed. Allerede i 1939 blev Mors landfast med Thy mod nord via Vilsundbroen og i 1978 med Salling via Sallingsundbroen syd for Nykøbing M.
I dag er Nykøbing M det administrative centrum og hjem for 9.135 af kommunens 20.665 indbyggere. Den næst- og tredjestørste by, Øster Jølby og Sundby, har til sammenligning hhv. 636 og 478 indbyggere.
Morsø Kommune opstod i 1970 som et resultat af sammenlægningen af Mors’ og omkringliggende småøers 15 kommuner til én. Kommunen omfatter 33 sogne, og siden midten af 1800-tallet har grundtvigianismen stået stærkt. I 1837 blev Christen Kold lærer i Øster Jølby, og i 1861 dannede en række grundtvigianske præster en stor kreds, hvilket bl.a. førte til opførelsen af Ansgarskirken ti år senere.
Ved Strukturreformen i 2007 forblev Morsø en selvstændig kommune og kom ved nedlæggelsen af amterne til at høre under Region Nordjylland. Siden 1970 har kommunen oplevet et svagt men støt fald i befolkningstallet. Ifølge befolkningsprognosen vil antallet af indbyggere i 2045 være 29 % lavere end i 1970. Samtidig er ældrekvoten den næsthøjeste blandt kommunerne i Region Nordjylland.
Landbrug og industri har en større andel af beskæftigelsen end på landsplan. Fødevareklyngen er central og rummer bl.a. Danmarks største produktion af blåmuslinger. I industrien danner det unikke moler grundlag for øens største internationale virksomhed, Skamol A/S. Morsø Kommune rummer samtidig en række større virksomheder inden for træ-, møbel-og maskinindustrien.
Gennemsnitsindkomsten pr. indbygger var i 2015 blandt de laveste for landets kommuner, men arbejdsløsheden er lavere end på landsplan. Blandt kommunens fremtidsplaner er flere aktiviteter i landsbyerne, flere events som Kulturmødet Mors og skaldyrsfestivalen og andre initiativer for at gøre øen mere attraktiv for såvel turister som tilflyttere.
Kommunen rummer fire fredede områder, der svarer til ca. 3 % af kommunearealet, bl.a. det 883 ha store bakkede skovområde Legindbjerge og Højris syd for Nykøbing M med den genskabte Legind Sø, som er et af mange vandområder, der i løbet af 1800- og 1900-tallet blev tørlagt for at inddrage jord til landbrug.
Mors har tiltrukket en lang række kunstnere gennem tiden. Billedhugger Erik Heide er født på øen, mens fotograf Kirsten Klein og forfatterne Jens Smærup Sørensen og Knud Sørensen er tilflyttere. Alligevel er Limfjordsøen nok mest kendt for en af sine fraflyttere, forfatteren Aksel Sandemose, hvis Jantelov er blevet læst som et billede på Nykøbing M’s smålighed og provinsialisme. Siden 2013 har kommunen stået bag Kulturmødet Mors, der hvert år samler tusindvis af gæster til kulturoplevelser og -debat.
Morsø Kommunes natur og historie kan opleves på Museum Mors, der formidler øsamfundets historie fra middelalderen til i dag. På Fossil- og Molermuseet på Dueholm Kloster findes en stor samling af fossiler på internationalt niveau, der primært er fundet i den moler, som findes i så rigt mål på Mors og har præget kommunen gennem tiderne.