Moriusaq, tidligere bygd i Nordgrønland 25 km fra Pituffik (Thule Air Base) og 75 km fra Qaanaq; 21 indb. (2005). Bygden ligger sydvendt ved mundingen af Wolstenholme Fjord; den blev først beboet i 1963 og havde i 1980'erne ca. 80 indbyggere, i 2005 21, men i 2009 var tallet nede på 2, og bygden blev opgivet året efter.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet er grønlandsk med betydningen 'noget, der ligner en skarp eller ru kant'

Området har fortrinlige fangstmuligheder med fuglefangst ved Saunders Ø, sælfangst i hele fjorden og hvalrosser ved yderkysterne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig