Moritz Hauptmann

Faktaboks

Moritz Hauptmann
født:
1792
død:
1868

Moritz Hauptmann, 1792-1868, tysk musikteoretiker og komponist. Han studerede violin og komposition hos Louis Spohr og fungerede i 20 år som kapelmusiker i Kassel, indtil han i 1842 på Spohrs og Mendelssohns anbefaling udnævntes til Thomaskantor i Leipzig. Han var i 1850 medgrundlægger af og til sin død præsident for Bach-Gesellschaft, hvor han forestod udgivelsen af de første tre bind af J.S. Bachs samlede værker.

Som teoretiker var Moritz Hauptmann inspireret af Hegels dialektiske teori om tese, antitese og syntese. Han fandt et lignende harmonisk forhold i modpolerne dur og mol og i selve treklangens struktur: grundtone (tese), kvint (antitese) og den tonekøndefinerende terts (syntese).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig