Montgomery

Montgomery, hovedstad i staten Alabama, USA; 205.800 indb., heraf ca. 57% sorte (2010). Byen ligger ved den sejlbare Alabama River, der benyttes til udskibning af landbrugsvarer, kemikalier og træ. Byen rummer bl.a. Alabama State University og flybasen Maxwell Air Force Base.

Montgomery var i 1861 hovedstad i Amerikas Konfødererede Stater. I 1950'erne havde Martin Luther King sit første præstekald her, og byen blev centrum for Borgerrettighedsbevægelsen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig