Montepulciano, italiensk vinby i det sydlige Toscana; 14.100 indb. (1996). Byen har givet navn til en af Toscanas bedste vine, Vino Nobile di Montepulciano. Vinen baseres på druen sangiovese (lokalt kaldet prugnolo) og har højeste vinkategori, DOCG. Kvaliteten har været stigende siden 1980. Vinen er ofte mere kraftfuld end Chianti og mindre raffineret end Brunello di Montalcino.

Montepulciano er også navnet på en robust, rød drue til vinfremstilling i Midtitalien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig