Montenegro ( Crna Gora , 13.812 km 2 ) omfatter en ca. 90 km lang kyststrækning langs Adriaterhavet og bjergene øst herfor. Der er subtropisk vinterregnsklima langs Adriaterhavets kyst. Den kolde faldvind boraen kan plage kystegnene om vinteren. Indlandet har et tempereret sommervarmt klima

Durmitor nationalpark
Af /Wikimedia Commons.
Licens: Wikimedia

Landskaber

Montenegros landskaber udviser stor variation. Dinariderne er et system af bjergkæder langs kysten, hvor der længst mod sydvest er et smalt bælte af op til 1500 m høje, ofte tørre kalkstensplateauer med en rigdom af intensivt dyrkede lavninger (poljer), store cirkulære indsynkninger af jordoverfladen (doliner), tørdale, grotter og andre terrænformer i karstlandskabet . I de lave kystnære egne findes mediterran flora med maki og subtropiske kulturplanter, bl.a. oliven, og i større højde findes steppe og krat (šibljak) eller forarmet skov. Store arealer er præget af overgræsning, dog findes frodig vegetation i nogle doliner og poljer. Længere mod øst og nord bliver bjergene højere ( Durmitor 2522 m), mens både skove og landbrugsarealer tager til i omfang. De tempererede skove dækker store arealer. Den landbrugsmæssige udnyttelse er henvist til dalbunde og græsningsflader i større højde. Bjerglandskabet fortsætter ind i Serbien.

Erhverv

Landbrug er Montenegros vigtigste erhverv. Industrien er specialiseret inden for fremstilling af få produkter. Der er kemisk industri og aluminiumfremstilling ved hovedstaden Podgorica. Tungindustrien omkring Podgorica og den næststørste by Niksic lukkede ned i 2010erne, hvormed de største industrielle arbejdspladser i landet blev lukket. Den montenegrinske økonomi er i væsentlig grad orienteret mod serviceerhverv, især turismen langs Adriaterhavskysten. Byerne Budva, Kotor og Ulcinj og Herceg-Novi var tidligere veludbyggede turistcentre, der led under krigene i 1990erne. Den dag i dag tiltrækker disse centre mange turister fra Europa og det tidlige Joguslavien.

Infrastruktur

Montenegro har lidt under en mangel på andre resurser end de turistmæssige og en historisk relativt svag infrastruktur. Europæiske og kinesiske investeringer og lån har betydet, at et nyt vejsystem er på plads mellem de største byer, som eks. en tunnel mellem kystområdet og hovedstaden. Kystvejene fra Kroatien til Albanien er de senere år udbygget og udgør i dag en hovedfærselsåre. I 2022 blev den første del af en ny omdiskuteret motorvej mellem hovedstaden og Kolasin åbnet op. Motorvejen skal forbinde kystomårdet via hovedstaden med Serbien, så vare og turister bedre kan få adgang til Montenegro. De senere år er lufthavnene i Podgorica og Tivat udbygget, så de bedre kan imødekomme den stigende turisme fra Europa. Historisk set udgør byen Bar et infrastruktuelt center, da den industrielle havn er forbundet med Montenegros og Serbiens tungindustri via en togbane. Denne togbane er primært anvendt til godsvogne, men er kåret som en af Europas smukkeste togruter. Den forbinder kysten med hovedstanden og er en hovedåre videre til Serbien, som der dog i de seneste år er investeret mange penge i. Høj prioritet har udbygningen af vejforbindelsen gennem landet fra Kroatien til Albanien, ikke mindst af turistmæssige grunde.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig