Stenfigur, Monte Albán.

.

Monte Albán.

.

Monte Albán.

.

Monte Albán.

.

Monte Albán.

.

Mange skoler besøger Monte Albán.

.

Monte Albán, ruinby i Oaxacadalen i Mexico. Monte Albán var ca. 500 f.Kr.-700 e.Kr. zapotekernes hovedstad. Byen blev grundlagt, da tre mindre bystater, der lå i Oaxacadalens tre arme, sluttede sig sammen og dannede en stat.

Det nye fælles center blev placeret centralt i dalsystemet på et højtliggende, menneskeskabt plateau, der var let at forsvare.

Ca. 20.000 zapotekere, primært medlemmer af elitefamilierne samt kunstnere og håndværkere, havde deres daglige virke i hovedstaden. Da der næsten intet vand var på plateauet, blev den agerdyrkende del af befolkningen boende nede i dalen.

De bygninger, der kan ses i dag, stammer fra omkring 500-700 e.Kr. Templer og paladser var placeret på to enorme platforme (op til ca. 250 m×200 m) i hver ende af den centrale plads, hvor den usædvanlige pilespidsformede "bygning J" blev opført.

Afbildninger af ofrede fanger på stenplader indsat i tempelvægge vidner om byens sejre og erobringer.

Selvom Monte Albán vedblev at være en vigtig by i det zapotekiske område, mistede den i 700-800-t. gradvis sin rolle som hovedstad. I 1100-1200-t. blev dele af byen taget i brug af mixtekerne, bl.a. som begravelsespladser for herskere. Se også mixtekere og Mesoamerika.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig