Mohamed Morsi

Faktaboks

Mohamed Morsi

Muhammad Morsi, Mursi

født:
20. august 1951
død:
17. juni 2019

Mohamed Morsi. Foto fra 2012.

.

Mohamed Morsi vandt i 2012 det første præsidentvalg efter Mubaraks fald.

.

Mohamed Morsi var en egyptisk politiker. Mohamed Morsi blev uddannet ingeniør ved universitetet i Cairo og tog en ph.d. ved University of Southern California i USA i 1982. Herefter underviste han 1982-85 på California State University, Northridge, og 1985-2010 ved universitetet i Zagazig i Egypten.

2000-05 var Mohamed Morsi medlem af Egyptens parlament som uafhængig, men han repræsenterede reelt Det Muslimske Broderskab, som ikke måtte stille op. I 2011 blev han leder af Friheds- og Retfærdighedspartiet, som var blevet oprettet af Broderskabet. Ved præsidentvalget i 2012, det første efter Mubaraks fald i 2011, vandt Morsi valgets anden runde og blev dermed Egyptens første demokratisk valgte præsident.

Morsi blev snart kritiseret for sin islamistiske linje og anklaget for autoritære tiltag. Efter omfattende folkelige protester mod hans regering blev han 3.7.2013 afsat af militæret og siden arresteret og stillet for retten. I april 2015 blev han idømt 20 års fængsel, i maj samme år dømt til døden.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig