Faktaboks

Sogn
Mogenstrup Sogn
Provsti
Næstved Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Næstved Kommune

Mogenstrup Kirke. Foto: 2006.

.

Mogenstrup Kirke.

.

Mogenstrup Kirke er en sognekirke, der ligger ret alene ca. ni kilometer sydøst for Næstved. Heller ikke i ældre tid menes der at have været en landsby omkring kirken, og den er derfor sikkert opkaldt efter Sankt Mogens helligkilde i den nærliggende kirkeskov.

Kirkegården

Kirkegården har bevaret store dele af sin sengotiske munkestensmur. Mod syd er kirkegården dog kraftigt udvidet. Her er den omgivet af en mur af flækkede kampesten. Hovedindgangen er mod vest, hvor der er en angiveligt middelalderlig dobbeltportal.

Kirkebygningen

Kirken består af et romansk kor og skib opført i kampesten med detaljer i kridt. Omkring år 1500 fik skibet en forlængelse mod vest, et tårn, et våbenhus mod syd og fra ca. 1510-1520 et sakristi på korets nordside. Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage.

Koret og skibet

Den romanske kirke er nu bevaret i koret og skibets østlige del. I koret er der kun bevaret dele af det tilmurede vindue mod nord. I skibet har der angiveligt kun været et vindue i hver langside, og af dem er kun sydvinduet bevaret, om end i tilmuret stand. Der har også oprindeligt i skibet været en dør mod syd og en mod nord. Norddøren blev allerede muret til, og væggen udsmykket i sengotisk tid, mens syddøren stadig er i brug. Her ses over døren et lille, skægget mandshoved.

De gotiske ændringer og tilbygninger er alle i munkesten.

Skibets forlængelse mod vest

Forlængelsen af skibet med et fag mod vest blev opført omkring år 1500. Her er der bevaret det sydlige vindue i et spidsbuet murfelt, mens det nordlige vindue efterfølgende er ændret. Under taget er enkle gesimser i flere retkantede led.

Tårnet

Samtidig med forlængelsen byggede man det lave tårn. Dets vestlige vindue har været spidsbuet. I den sydlige væg spores mod sædvane en fladbuet, nu helt tilmuret dør. Øverst i murene er der tvillinge-glamhuller til klokkernes lyd, og på gavltrekanterne er der gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.

Våbenhuset

Det lader til at være opført af samme murmester som tårnet. Den fladbuede syddør sidder i et slankt, spidsbuet felt. Det skærer op i blændingsgavlen med dens spidsbuede højblændinger under tre brede kamtakker.

Sakristiet

Denne tilbygning er muret i bælter med kridtkvadre, og den er fra tiden omkring årene 1510-1520. Her er senere indsat en dør mod øst, som har ødelagt resterne af et tilmuret vindue. Ovenover er på den østlige langmur en bloktandgesims, og tilbygningens gavltrekant har kamtakker og en rig blændingsdekoration.

Under svenskekrigene blev kirkens vinduer ødelagt, og der blev indsat nye i 1660.

Det indre

Kirken står hvidkalket i det indre, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Koret fik hvælv i begyndelsen af 1400-tallet og skibet lidt senere. Skibets forlængelse og sakristiet fik hvælv samtidig med deres opførelse, mens tårnrummet angiveligt har fået hvælv lidt senere. Mod koret er der fra skibet en rund triumfbue, mens tårnbuen er spids.

Kalkmalerier

I korets hvælv er der en gotisk udsmykning fra Martin Malers værksted fra perioden 1400-1420. Den har mange ornamentale dele, dyr og sagnvæsner samt en fremstilling af dommedag med Kristus.

I skibet er der på andet fags nordvæg et sengotisk kalkmaleri af Kristi korsfæstelse. Det er angiveligt fra 1480-1500. Her er også på hvælvets gjordbue en ornamentbort.

I sakristiets hvælv er der en passerroset fra 1510-1520.

Inventar

Kirkens større stykker af inventar er fra meget forskellige perioder

Døbefonten

Den romanske døbefont er af granit af en sten. Den har en cylinderformet kumme, som snævrer ind om overkanten, og om skaftet er der en rundstav.

Figurer fra tidligere altertavler

I skibets nordøstlige hjørne står der en gruppe af figurer, som angiveligt stammer fra to tidligere altertavler. Her er i midten en figur fra omkring år 1500 af en siddende biskop uden attributter, dvs. særlige kendetegn, som velsigner med højre hånd. Figuren siges at være af Sankt Nikolaj. På hver side står der en mindre figur fra starten af 1600-tallet. De forestiller af evangelisterne Markus og Lukas.

Prædikestolen

Prædikestolen er bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den er fra 1633 af Abel Schrøder. Den har i fagene arkader med figurer af evangelisterne, Kristus med verdenskuglen og Sankt Paul. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller tro, håb, kærlighed, retfærdighed, klogskab, styrke. Den er nu renset for farver.

Altertavlen

Som alterprydelse er der et gipsrelief af Bertel Thorvaldsen, som viser Kristus i Emmaus i en enkel, brunmalet og forgyldt ramme.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig