Faktaboks

Mogens Pedersøn

Mogns/Mogens Pedersøn/Pedersen. Magno Petreo Dano. Magnus Petri.

Født
1583
Død
1623
Levetid - kommentar
fødselsåret er omtrentligt

Mogens Pedersøn var en komponist og musiker, der var virksom ved Christian 4.s hof, hvor han var ansat fra 1603 til 1623. Han har efterladt sig både verdslig og kirkelig vokalmusik, og han kan regnes som den første betydelige danskfødte komponist.

Mogens Pedersøns karriere

Musikanterloftet Rosenborg
Musikanterloftet på Rosenborg Slot viser musikere ved Christians 4.s hof. Man ved ikke, hvem der er afbildet, men Mogens Pedersøn kunne være en af personerne.
Musikanterloftet Rosenborg
Af /Kongernes Samling, Rosenborg Slot.

Pedersøn omtales første gang i 1601, hvor han var lærling hos organisten Melchior Borchgrevinck, der var ansat ved Christian 4.s hof. Kongens kapel bestod på denne tid af omkring 60 musikere, hvormed det var blandt de største i Europa.

Pedersøn kom dog endnu tidligere i tjeneste ved hoffet. Han var nemlig en af de to lærlinge, som Borchgrevinck tog med sig til Venedig i 1599. For at blive udvalgt til denne rejse, må han i årene op til have bevist sine musikalske færdigheder, og derfor er det sandsynligt, at han kom til hoffet i årene efter Christian 4.s kroning i 1596.

Efter at have udstået sin læretid opnåede Pedersøn ansættelse ved hofkapellet som musiker i august 1603. Han betegnes som instrumentalist, hvilket betød, at han ikke var en del af sangerkorpset. Det vides ikke, hvilke instrumenter, han spillede.

Stillingen beholdt han, indtil han i januar 1618 blev udnævnt til vicekapelmester. Det var en nyoprettet stilling, der indebar, at han fik ansvaret for at undervise seks elever. I kapelmesterens fravær skulle han desuden lede hofkapellet, især i forbindelse med opførelser i slotskirken. Han var den første danskfødte musiker til at opnå en sådan position ved hoffet.

I 1621 blev han tildelt et kirkeligt embede i form af et vikarie ved Roskilde Domkirke, hvilket dog næppe gav ham forpligtelser ved kirken. Det var en almindelig æresbevisning til trofaste hofansatte. Hans anseelse ved hoffet har uden tvivl været høj, for af forordet til hans udgivelse Pratum Spirituale (1620) fremgår det, at han havde undervist prins Christian i musik.

Pedersøns eksakte fødsels- og dødsår er ikke kendte. Det vurderes, at han blev født omkring 1583 eller 1585, fordi det vil passe med, at han fik sin musikeruddannelse i sine teenageår og opnåede ansættelse omkring 20-årsalderen. Han nævnes sidste gang i kilderne i januar 1623, og i februar fik hans hustru, Karen Mogens Pedersøn, udbetalt penge til de seks kordrenge, som han havde undervist. Pedersøns afløser som vicekapelmester, Hans Nielsen, blev ansat i april 1623, og derfor formoder man, at Pedersøn afgik ved døden i begyndelsen af 1623.

Rejser

Pedersøn blev ligesom mange andre hofansatte sendt til udlandet for at dygtiggøre sig eller for at løse opgaver på vegne af Christian 4.

På sin første rejse til Venedig 1599-1600 var han med som lærling hos Borchgrevinck. På denne tur besøgte han desuden Modena og med al sandsynlighed Rom.

Allerede i 1605 blev Pedersøn sendt af sted på egen hånd. Her gik turen atter til “Italien og ellers andetsteds, hvor som helst han sig ud i sin kunst og lærdom kan forfremme”. Med sikkerhed drog han til Venedig, hvor han studerede hos organisten ved Markuskirken (katedralen San Marco), Giovanni Gabrieli. Med sig havde han en personlig skrivelse fra Christian 4., hvori det fremgår, at Gabrieli allerede kendte Pedersøn fra det tidligere besøg.

Hele opholdet blev betalt af kongen, og da Pedersøn i 1608 udgav en samling med 21 madrigaler for fem stemmer på det venezianske musikforlag Gardano (Madrigali a cinque voci, libro primo), var samlingen tilegnet Christian 4. i taknemmelighed for hans understøttelse af rejsen. Pedersøn vendte hjem til København og genoptog arbejdet ved hoffet i september 1609.

Under Kalmarkrigen, hvor hofkapellets aktiviteter blev indskrænket, blev Pedersøn sammen med blandt andre kollegerne Hans Brachrogge og Jacob Ørn i april 1611 sendt til England, hvor de sandsynligvis opholdt sig ved det engelske hof i tjeneste hos dronning Anne, der var Christian 4.s søster. Også under dette ophold betalte den danske konge deres løn. Pedersøn vendte tilbage til København i september 1614.

Mogens Pedersøns værker

Mogens Pedersøns bevarede værker er overvejende vokalmusik og fordeler sig på både verdslige og kirkelige kompositioner. Dertil kommer et par enkelte instrumentalværker.

Madrigaler

Pedersøn fik udgivet to samlinger med femstemmige madrigaler, som var vokalkompositioner til en bestemt type italiensk poesi. I madrigaler ser man tit komponister blande forskellige kompositionsteknikker og stilarter, og derfor er satstypen også velegnet for komponister under uddannelse.

Madrigalsamlingen, som Pedersøn fik udgivet i Venedig i 1608, betragtes da også som hans svendestykke som komponist. Den indeholder nemlig 21 madrigaler, som han skrev under sit uddannelsesophold hos Gabrieli. Den anden madrigalsamling er ikke bevaret i sin helhed, men ti af satserne kendes fra et engelsk musikhåndskrift, hvori det fremgår, at de stammer fra en tilsyneladende trykt samling fra 1611. Han fik desuden udgivet to madrigaletter (dvs. små madrigaler) for tre stemmer i kollegaen Hans Brachrogges samling Madrigaletti a 3 voci (København 1619).

Madrigalerne af Pedersøn er komponeret til anonyme italienske tekster, hvoraf nogle viser sig at være skrevet af italienske digtere såsom Battista Guarini. Formodentlig kendte Pedersøn teksterne fra andre musikværker, og Pedersøn fandt kompositoriske forbilleder i eksisterende italienske madrigaler, som han i nogle tilfælde synes at have brugt som model for sine egne værker.

Instrumentalmusik

Der er bevaret to pavaner komponeret af Pedersøn for fem instrumenter. En pavane var en dans, der var populær i aristokratiske kredse, og de to pavaner er derfor også med til at give et indtryk af Pedersøns forpligtelser som hofmusiker.

I lyset af, at Pedersøn var hofmusiker i 20 år, må det formodes, at han som led i sit arbejde komponerede flere instrumentalværker, som ikke længere er bevaret. Kompositionerne er overleverede ukomplet, idet kun tre ud af de oprindelige fem stemmer er bevaret. Værkerne befinder sig i et engelsk manuskript og stammer med al sandsynlighed fra hans tid i England.

Pratum Spirituale

Forsiden af værket Pratum Spirituale
Pratum Spirituale blev udgivet i København i 1620 på Christian 4.s opfordring.
Af /Det Kgl. Bibliotek.

Pedersøns udgivelse Pratum Spirituale (latin for 'den åndelige eng'), som han udgav i København i 1620 på Christian 4.s opfordring, indeholder 37 femstemmige korsatser, heraf 31 baseret på et udvalg af de salmer, som blev brugt ved højmesse i danske kirker. Samlingen fremstår som den første af sin art i Danmark, idet den består af flerstemmige koraludsættelser i form af vokalkompositioner, der bygger på melodier og tekster fra menighedssalmer.

Værket er ordnet efter kirkeåret og begynder således med salmer til højtiderne jul, påske og pinse, og derefter følger salmer, der kan blev brugt forskellige dage i løbet af kirkeåret. På den måde følger Pratum Spirituale den kongeligt autoriserede ordning af salmerne, sådan som den var beskrevet i Niels Jespersens (1518-1587) Graduale (København 1573).

Til sidst i værket befinder der sig en latinsk messe, tre motetter (korstykker til bibelske tekster) med latinske tekster samt liturgiske korsvar (dansk og latin) til brug ved højmesse. Værket er tilegnet prins Christian, men udgivet til brug i danske skoler og kirker. Stilistisk ligger koraludsættelserne i forlængelse af værker af Hans Leo Hassler og Johannes Eccard, idet de overvejende er homofone med koralmelodien i sopranen. Dog er de også kendetegnet ved stemmernes selvstændige forløb, der giver polyfone virkninger. I messen og motetterne gør Pedersøn i højere grad brug af imitation, og således anvender han tidens polyfone kompositionsteknikker.

Eftermæle

Især Pedersøns kirkemusik satte sig spor i tiden efter hans død. I 1600-tallet ejede flere danske latinskoler eksemplarer af hans Pratum Spirituale til brug for skolernes kor, der medvirkede med sang i kirkerne. Pedersøn omtales af latinskolerektoren Matthias Schaht (1660-1700) i værket Musicus Danicus (1687), hvor netop Pratum Spirituale fremhæves for at være komponeret til brug ved kirkesangen.

Siden blev Pedersøn og hans musik glemt for først i slutningen af 1800-tallet at blive genopdaget i forbindelse med Thomas Laubs og Angul Hammerichs udforskning af musikkens historie i Danmark. Pedersøn blev i 1900-tallet udpeget som den betydeligste danske komponist før Dietrich Buxtehude, og Pratum Spirituale er regnet som et hovedværk i ældre dansk musikhistorie.

Dele af Pedersøns værker er genudgivet i serien Dania Sonans (1933, 1966 og 1967), og større uddrag er indspillet af ensemblerne Ars Nova Copenhagen, Musica Ficta, Ensemble Amaryllis og Weser-Renaissance Bremen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig