Mjölby er en by øst for Vättern i det sydlige Sverige. Den har 13.960 indbyggere (2020).

I middelalderen var den kendt for sine mange korn- og savmøller. Byen ligger ved den frugtbare Östgötaslätten og centralt på hovedvejen Stockholm-Malmø. Dens hovedgade er en del af den gamle færdselsåre mellem Svealand og Götaland.

Jernbanen kom hertil i 1870'erne og medførte en kraftig industriudvikling, bl.a. fødevare- og maskinindustri. Et frilandsmuseum er indrettet på en ø i Svartån, som løber gennem bycentret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig