Faktaboks

Issey Miyake

Miyake Kazumaru; på japansk Miyake Issey

Født
22. april 1938, Hiroshima, Japan
Død
5. august 2022, Tokyo, Japan

Issey Miyake var en japansk modedesigner. I 1970 åbnede han Miyake Design Studio i Tokyo, siden afdelinger i Europa og USA. Fra 1980 arbejdede han også for teatre.

Miyake var en eksperimenterende designer, der arbejdede med geometriske former, ofte med udgangspunkt i skulpturelle draperinger af kroppen. Bl.a. var har inspireret af kubismen og anvendte tatovering som tema i sit design.

Han hører til blandt de designere, der i nyere tid har revolutioneret den vestlige opfattelse af forholdet mellem krop og tøj. Hos Miyake står den kropslige frihed frem for alt for en bevægelsesfrihed, hvor stoffets praktiske kvaliteter, volumen og lethed bestemmer snittet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig