Mistra er en middelalderlig ruinby ved foden af Taigetos-bjergkæden vest for Sparta på Peloponnes i Grækenland.

Mistra blev anlagt som fæstning af Vilhelm 2. Villehardouin (1211-1278) kort tid efter hans erobring af den sidste byzantinske besiddelse på Peloponnes, Monemvasia. Efter Det Latinske Kejserriges nederlag blev fæstningen i 1262 overdraget til Michael 8. Palaiologos. Herefter blev byen udbygget til administrationscentrum for de byzantinske dele af Peloponnes, som fra 1348 havde karakter af et særligt fyrstendømme, despotat, for yngre sønner af kejserslægten. Både byggeaktivitet og åndelig virksomhed blev stimuleret, og Mistra udviklede sig til et dynamisk lærdomscenter i den senbyzantinske verden.

Filosoffen Georgios Gemistos Plethon opholdt sig i Mistra efter sin forvisning fra Konstantinopel ca. 1410 og til sin død i 1452. Her underviste han og var en fremtrædende intellektuel ved despotens hof.

Den 31. maj 1460 overgav den sidste despot i Mistra byen til den osmanniske sultan Mehmed 2., men byen fortsatte med at spille en rolle som lokalt center indtil 1770, da den blev centrum for et græsk oprør mod tyrkerne og voldsomt hærget af albanske styrker. I 1830'erne blev Sparta gengrundlagt, og Mistra efterhånden forladt.

Under det byzantinske styre blomstrede et omfattende palads-, kloster- og kirkebyggeri. Flere kirker, bl.a. Peribleptos, Pantanassa og Metropolis, har freskoer, der regnes til de ypperste i den såkaldte palæologiske renæssance.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig