Miroslav Krleža, 1893-1981, kroatisk forfatter. Han var fra sin debut i 1914 og til sin død en central skikkelse i kroatisk litteratur. Han gjorde sin entré med en sand eksplosion af digte og ekspressionistiske scenefantasier. Oplevelserne i den østrigske hær ved østfronten gjorde ham til den stærkeste kroatiske repræsentant for den europæiske antikrigslitteratur i tre dramaer og i samlingen Den kroatiske gud Mars (1922), hvorfra "Kongelig ungarsk landeværnsnovelle" er oversat til dansk (1989). I den store krig ser Krleža det kroatiske folk som offer. Dette tema varierede han gennem hele sit forfatterskab som i den store drama- og prosacyklus om Glembayslægten (1929-31), hvor et andet af hans hovedtemaer, kunstens udtryksmuligheder, præsenteres. Romanen Filip Latinoviczs hjemkomst (1932, da. 1964) om den eksilerede kunstners møde med sit hjemland skildrer et sammenstød mellem en vesteuropæisk (latinsk) kultur og en byzantinsk, "skytisk" urcivilisation. I 1930'ernes polariserede kulturelle klima kom han i konflikt med den venstrefløj, han ellers tilhørte, ved ikke at ville acceptere den socialistiske realisme. Efter lang tavshed genoptog Krleža sin skønlitterære virksomhed. Han fuldendte den store romantrilogi Banket i Blitauen (bd. 1-2 1938-39, bd. 3 1962) om en imaginær, fascistoid stat, i virkeligheden mellemkrigstidens Jugoslavien. Skuespillet Areteus (1959) var en mindelse fra diskussionerne i 1930'erne, men samtidig en kommentar til den kunstneriske situation i Titos socialistiske Jugoslavien: kunsten som ideologiens tjenestepige. I det store, ufuldendte romanværk Flag 1-5 vendte Krleža tilbage til sin ungdoms ungarsk-kroatiske forbindelser i skildringen af en ung intellektuel, der finder et ideologisk ståsted i leninismen.