Miranda s overflade har flere markante strukturer, der er skarpt adskilte. Det V-formede område er en stor forkastning eller skrænt, som strækker sig op til 15 km over det omgivende terræn. Billedet er sammensat af flere optagelser taget 1986 af rumsonden Voyager 2 i en afstand af 30000-40000 km.

.

Miranda, (den beundringsværdige fra latin (miror), efter Miranda, troldmanden Prosperos datter i Shakespeares skuespil Stormen), Uranus' femtestørste måne med en diameter på 485 km og en densitet på 1,35 g/cm3; opdaget 1948. Rumsonden Voyager 2 kom tæt forbi Miranda og optog billeder, som viser en meget særegen geologi. Der er områder med relativt gammelt højland og flere store meteornedslagsstrukturer. Miranda er formentlig tidligt i sin historie, men efter at være blevet et fast legeme, blevet ramt af kæmpemeteorer op til fem gange. Hvert nedslag må næsten have fragmenteret hele månen, der dog atter samledes til en måne. På denne måde kan det forklares, at nye og gamle terræntyper ligger tæt op ad hinanden med store niveauforskelle, og at der tilsyneladende er forsvundet gamle overfladeområder ned i månens indre.

I computervidenskaben er Miranda et funktional programmeringssprog, som blev udviklet af David Turner i 1985. Det blev herefter anvendt på bl.a. DIKU (Datalogisk Institut) som undervisningssprog. Sproget har kun akademisk interesse. Se http://miranda.org.uk/

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig