Miocæn

Miocæn, geologisk epoke omfattende den ældste del af Neogen, der er den yngste del af Tertiær; ca. 24-5 mio. år før nu. Danmark var i Miocæn transitområde for store mængder nedbrydningsmateriale fra de skandinaviske fjelde til Nordsøbassinet; aflejringer fra epoken er således udbredt i Midt-, Vest- og Sønderjylland, hvor de træffes umiddelbart under istidsaflejringerne. Lagserien består overvejende af sandede flod- og søsedimenter i øst (Odderup- og Ribeformationerne) og lerede marine lavtvandssedimenter i vest (Gram-, Hodde- og Arnumformationerne).

Faktaboks

etymologi:
Ordet Miocæn kommer af gr. meion 'mindre' og kainos 'ny'.

Klimaet var varmere end i dag, og i Midtjylland fandtes udbredte sumpområder, hvor en frodig plantevækst ophobedes og dannede brunkul. Miocæn blev opstillet som stratigrafisk enhed i 1833 af den britiske geolog Charles Lyell.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig