Minolta, japansk producent af fotoudstyr og kontormaskiner, grdl. 1928. Med Minolta Flex, det første japanske toøjede spejlreflekskamera, introduceredes det nuværende firmanavn i 1937. Copymaster fra 1960 var Minoltas første kopimaskine. Kameraet Minolta 7000 fra 1985 blev verdens første spejlreflekskamera med autofokus. Efter en økonomisk vanskelig periode fusionerede Minolta i 2003 med Konica under navnet Konica Minolta.