Minitel, masseproduceret, enkel terminal, oprindelig udviklet til et fransk videotexsystem. I slutningen af 1970'erne besluttede det franske post- og telegrafvæsen at tilbyde Minitel-terminaler til telefonabonnenter, der fremover ville give afkald på telefonbøger, idet man gratis eller meget billigt kunne søge nummeroplysninger på systemet. I løbet af 1980'erne voksede antallet af Minitel-terminaler i Frankrig til mere end seks millioner, og flere tusinde informationsleverandører var tilsluttet videotexsystemet. Det blev derved i Frankrig en forløber for Internettets kraftige udbredelse ca. ti år senere.

I Danmark blev et tilsvarende videotexsystem, Teledata, opbygget i 1980'erne. Det måtte imidlertid lukkes efter få år pga. manglende tilslutning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig