Milton Margai, 1895-28.4.1964, sierraleonsk politiker. Margai dannede i 1951 partiet Sierra Leone People's Party (SLPP), som straks blev et dominerende parti, og han var premierminister fra selvstændigheden i 1961 til sin død. Hans halvbror, Albert Margai (1910-80), efterfulgte ham på posten. Milton Margai var en anset politiker og tilhørte mendefolket. Hans politik medførte nederlag for landets tidligere elite i kystområderne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.