Faktaboks

Milo Manara

Maurilio Manara

Født
12. september 1945, Luson, Italien
Milo Manara, 2019
Af //AFP/Ritzau Scanpix.

Milo Manara er en af Europas mest læste og anerkendte tegneseriekunstnere. Han er kendt for sin evne til at kombinere erotik med høj kunstnerisk kvalitet.

I 1968 skiftede Manara fra billedkunst til tegneserier, inspireret af kunstretninger som Pop Art og Arte Povera. Han debuterede i tegneserieverdenen med tegninger i Genius-magasinet og skabte den erotiske serie Jolanda de Almaviva (1971) sammen med Francisco Rubino.

Gennembrud og stiludvikling

Manaras store gennembrud kom i 1978 med H.P. et Giuseppe Bergman, hvor han også bidrog som forfatter. Karakteren "HP" er en hyldest til Manaras ven, den italienske tegneseriekunstner Hugo Pratt. Samarbejdet med Pratt resulterede bl.a. i værker som Indian Summer (1983) og El Gaucho (1991), der illustrerer Manaras evne til at kombinere eventyrfortællinger med erotik.

International anerkendelse

Vogue, januar 2020
Af //EPA/Ritzau Scanpix.

Fra 1984 opnåede Manara verdensomspændende succes med serien Kli-k-toris (1983), der cementerede hans ry som en mester inden for erotisk tegneseriekunst. Serien tiltrak sig dog også censurens vrede og læseres forargelse.

Han samarbejdede med den berømte filminstruktør Federico Fellini i 1980'erne, og med Rejsen til Tulum (1990), bragte han Fellinis drømmeagtige æstetik ind i tegneseriemediet.

Samarbejder og senere værker

Manara fortsatte med at producere betydelige værker som Skjult kamera (1990), Kama Sutra (1998) og Revolution! (2001). Han bidrog desuden til The Sandman: Endless Nights (2003) med Neil Gaiman og arbejdede på projekter som X-Women (2009) med Chris Claremont. Hans forsider for Marvel har også været bemærkelsesværdige og omdiskuterede.

Indflydelse og debat

Milo Manara er kendt for at skabe en særlig blanding af erotik og kunstnerisk kvalitet, hvilket har gjort ham til en vigtig figur inden for tegneseriekunsten. Hans værker inspirerer kunstnere verden over og har udfordret grænserne for, hvad tegneserier kan udtrykke. Hans kunst og skildringer af kvinder har dog også været genstand for debat omkring sexisme, især på sociale medier.

Et perspektiv på Manaras kvindeskildringer

Manaras skildring af kvinder kan tolkes og forstås gennem teorier om "det mandlige blik" (bl.a. udviklet af filmteoretikeren Laura Mulvey), der peger på, at kvinder i kunst ofte portrætteres som objekter for mandlig nydelse, snarere end at de skildres som selvstændige personer. Dette er relevant i forhold til Manaras arbejde, der ofte kritiseres for at gøre kvinder til objekter for mænds blikke. Man kan argumentere for, at erotik i kunsten ofte tjener til at udfordre sociale og kulturelle normer – og at kvinder hos Manara udfordrer disse normer ved åbent at vise deres erotiske lyster.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Galeeva, Olga & Almeida, Flavio & Lousa, Teresa. (2019). The women of Milo Manara. Eroticism in Comics as a Weapon of Empowerment.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig