Milne Land, ø ved den grønlandske østkyst; 3800 km2, ubeboet. Øen ligger mellem halvøen Scoresby Land og selve fastlandet. Den er et muligt fremtidigt mål for mineralefterforskning, idet der er fundet lag med monazit, rutil og zirkon.