Miller-indices, (efter den britiske mineralog og krystallograf W.H. Miller, 1801-80), i krystallografien tre heltal, som angiver orienteringen af et plan eller et sæt af parallelle planer af atomer i en krystal. I et koordinatsystem defineret ved krystalgitterets basisvektorer a1,a2 og a3 (se krystal) er en plans skæringskoordinater med de tre krystalakser omvendt proportionale med Miller-indices h, k og l.